top of page
Om depression og terapi
Depression er er en svær ledsager i vores liv, fordi den påvirker hele vores udsyn. Måske oplever du en stor tomhedsfølelse i dit liv eller mere nedtrykthed end du plejer. For nogle kan terapi virke som et håbløst projekt, fordi depressionen prøver at overbevise dem om at tingene ikke bliver bedre. Andre kan føle at depressionen er opstået ud af ingenting, men at nedtryktheden har taget over i deres liv, og ved ikke hvordan de skal komme videre.

Hvad er depression?
Depression er en tilstand, hvor man kan opleve vedvarende nedtrykthed, tomhedsfølelse, manglende energi og nedsat livsglæde. Mange oplever at få mange negative tanker og at tilværelsen kan føles ligegyldig og meningsløs. Hverdagen kan blive sværere at overskue, og det kan påvirke relationenen til andre negativt. Mange oplever at have lave tanker om sig selv og verden og nedsat selvtillid og selvfølelse. Samtidig kan depressionen få os til at føle os overbeviste om at det vi føler er sandheden.
Terapi mod depression
Depression kaldes en behandlingskrævende lidelse, da det ikke er meningen, at tilværelsen skal være præget af så mange svære følelser. Behandlingen af depression afhænger af sværhedsgraden. Jeg arbejder med lette depressioner, hvor man ofte stadig i stand til at passe sin hverdag nogenlunde, men det føles ikke let, og ens trivsel er nedsat. Depressive tilstande kan se meget forskellige ud og opstå af mange forskellige årsager. For at kunne hjælpe dig, må vi sammen gå på opdagelse i at forstå hvordan den opererer i dit liv.
Ved at forstå den depressive tilstand bedre, begynder vi også at forstå dens logikker. Når man har depression føler man ofte, at det er logisk, at man har det dårligt. Men ofte har depressionen fået os til at lave fejlslutninger i vores logik. Sammen udfordrer vi tankerne og giver dem modspil og øver dig på at finde egenomsorg frem. Kontakt mig endelig til en gratis telefonisk forsamtale, hvor jeg kan høre mere om, hvor du står i livet.
Det er ikke ualmindeligt, at personer med alvorlig depression får tanker om død eller selvmord. Selvmordstanker er alvorlige, og hvis du oplever selvmordstanker skal du søge hjælp. Ved konkrete selvmordsplaner skal du kontakte 1813 eller kontakte psykiatrisk akutmodtagelse (PAM).
bottom of page